Rusland

Ferien 2007 var et krydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg.

Velkommen til medrejsende på denne dejlige tur. Skriv til mig hvis i har lyst til at se noget jeg ikke har med eller i har bedre billeder end jeg har. Jeg mangler billeder at "de lyse nætter med lys på broer osv. fra Skt. Petersborg. Var der nogen der fik et billede af Havørnen ?
Hvis i gerne vil have nogle af mine billeder så skriv til mig. Jeg sender gerne billeder i bedre opløsning end dem der vises her på siden.

Har du bestilt en DVD med video fra turen ???? Se sidst på dag 13.

Ferie 2007

 

Dag 1 København-Moskva
Dag 2 Moskva
Dag 3 Moskva
Dag 4 Uglich
Dag 5 Kostroma
Dag 6 Yaroslavl
Dag 7 Goritsi
Dag 8 Kizhi
Dag 9 Mandroga
Dag 10 Valaam
Dag 11 Skt. Petersborg
Dag 12 Skt. Petersborg
Dag 13 Skt. Petersborg - København

 


Et hurtigt rute kort over turen.


Vores skib ligger på floden ca. 15 Km. Nord-Vest fra Moskva Centrum.


Nærmere bestemt på Latitude: 55°51'16.47"N, Longitude: 37°27'52.04"E

-----------------------Til Toppen-----------------------

Dag 1 København - Moskva

Dagens program

06:30 Møde i Københavns lufthavn
09:00 Flyet afgår til Moskva
13:35 lokal tid Fly ankommer til Moskva
14:25 Bus afgår til M/S Leonid Krasin
19:45 Middagen er serveret
21:00 Afgang til "Moscow by night"
01:00 "Hjemme" igen, sengetid

Tirsdag d. 31 Juli 2007 Endelig er afrejse dagen kommet. Vi skal tidligt op, mødetid er 06.30 i afgangshallen i Københavns lufthavn. Flyet afgår kl. 09.00 og ankommer til Moscow Sheremet kl. 13.35 lokal tid. Der er en tids forskel på 2 timer så flyve tiden er kun omkring 2 timer. Vel ankommet bliver vi bedt om at rende lidt rundt at kigge, vi skal vente på hold 2, som skulle ankomme ca. 1 time senere end os. Det viser sig at de bliver forsinket, så vi kører til skibet M/S Leonid Krasin. Der er nu tid til at udforske skibet og eventuelt få en kop kaffe. Vi skal spise kl 19.45 og derefter er der afgang kl 21.00 til en "Moscow by night" tur ind til byen.


Vores aften tur begynder med en tur i Metroen, det skulle være en af verdens smukkeste.


Vi skal ned under jorden, langt ned, nogle steder ligger metroen 80 m. nede. Vi kører og kører og det bliver stejlere og stejlere. Folk ser fuldstændig åndssvage ud når de læner sig 30 º bagud.


Så er vi på den første Metro station, og den er ganske rigtigt meget flot dekoreret. Imponerende.


Man kan diskutere motiverne, men flot er det da. De fleste motiver er af stolte arbejdere i forskellige erhverv.


Vi kører videre med toget og ser lige et par andre stationer.


Der er brugt oceaner af penge på at udsmykke. Vi så ingen grafiti, gudskelov.


Vel oppe på landjorden i området lige uden for den røde plads.


Det går lidt hurtigt, vi er allerede på vej tilbage til bussen. Den røde plads ligger igennem huset med de to tårn til venstre. Den evige flamme til ære for den ukendte soldat ligger til højre. Hotellet til venstre er ved at blive renoveret og derfor pakket ind i reklamer. De er meget gode til at lys sætte bygningerne, det er da flot ik' ?


Vi er kørt ud til sejrens park hvor der er springvand med rødt lys. Søjlen er 140 m høj. Højden symboliserer det antal uger Moskva var under belejring. Vi går en tur igennem parken langs springvandene. Den røde farve skulle symbolisere blod der flyder.


Sidste stop på turen er et udsigtspunkt hvor man kan se ud over hele byen, men lige et kig på en af de syv søstre. Der er 7 bygninger svarende til denne rundt om i byen.


Udsigten ud over Moskva centrum, d. 31 Juli 2007 omkring midnat. Nu skal vi hjem i seng, vi er trætte idet vi har været oppe siden kl. 05.00 i morges.

-----------------------Til Toppen-----------------------

Videre til Dag 2 Moskva

 

© Bjarne Vincents Johansen | siden opdateret 25 September 2007